Skip to main content

Motionsnetværk

Har du lyst til at røre dig og få noget frisk luft? Så kan det være, at vores motionsnetværk er noget for dig. Der er flere forskellige at vælge imellem:

De glade fødder

Hver onsdag kl. 10 starter turguide Bente Frederiksen og gåholdet De glade fødder deres vandretur fra frivilligcentret. Der er ikke tilmelding, man møder bare op og falder ind i gruppen. Turen er på 7-10 km rundt i kommunens natur. Nogle onsdage tager man toget til andre dele af Nordsjælland og går en tur i nye omgivelser.

Cyklister med hjerte

Motionsnetværket Cyklister med hjerte cykler hver mandag kl. 10 fra frivilligcentret. Ruten lægges af Flemming og afhænger af vejr, vind og deltagere. Turene er typisk på 20-30 km i lokalområdet. Nogle gange tager vi toget ud og cykler hjem, og et par gange om året cykler holdet i Sverige. Cykelholdet er aktive 60+ mænd og kvinder med behov for frisk luft, motion, socialt samvær og et godt grin. Cykelholdet er også åbent for elcykler. Kom og vær med - du behøver ikke tilmelde dig. 

OBS - cykelhjelm er påkrævet!

Kvindeforums Vandreklub

Hver mandag kl. 12 går Kvindeforums Vandreklub en tur på 8-10 km. Ruten lægges på skift af 1-2 deltagere, der har lyst til at påtage sig dette. Mødestedet vil variere i forhold til den valgte rute. Læs mere om Kvindeforum her.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..